Kuranas metoder
Kurana bringer kultursociologien til kunst- og kulturområdet
En kultursociologisk tilgang er relevant for kunst- og kulturaktører
I Kurana skaber vi dybdegående viden om forskellige tendenser og udfordringer, der optager de mange aktører i dansk kunst- og kulturliv. Vi tager de kultursociologiske briller på og kigger på kulturlivet, som vi undersøger indenfor, udenom og på tværs af det danske kunst- og kulturområde.
Kultursociologi fokuserer på sociale og kulturelle vilkår, som har betydning for, hvordan kulturelle fænomener og objekter skabes og dyrkes i samfundet. I praksis vil det sige, at vi skaber viden om sammenhænge og årsager mellem tendenser, objekter, grupper og institutioner i specifikke kontekster. Et eksempel herpå er vores undersøgelse om trygheds- og utryghedsskabende elementer på Roskilde Festival. Her identificerede og nuancerede vi flere sammenhængende kilder til utryghed og pegede på tiltag, der kan forbedre festivaldeltagernes oplevelse af tryghed.
Vores ekspertiseområder spænder fra overordnede kulturelle og sociale strømninger i samfundet til mere specifikke områder såsom fx tendenser og vilkår inden for en bestemt kunstart eller kulturområde. Et andet eksempel på en af vores undersøgelser var en undersøgelse af samspillet mellem køn og kunstnerisk kapital inden for den elektroniske musikscene. En af hovedpointerne var, at de egenskaber der skal til for at etablere sig som succesfuld elektronisk musiker ofte er egenskaber, som drenge og mænd har lært at besidde og udnytte gennem deres opvækst.
Hvordan vi skaber viden
Gennem kultursociologiske undersøgelser skaber vi viden om udbredelse af fænomener, tendenser og vilkår inden for kunst- og kulturområdet.
Vi skaber et nuanceret indblik og grundigt overblik ved at designe og tilrettelægge undersøgelser med en problem- og helhedsorienteret tilgang, som styres af spørgsmål som hvad, hvordan og hvorfor.
Vores fremgangsmåde er, at;
1) At opnå fuld forståelse for den givne kulturaktør på de præmisser og omstændigheder, som aktøren er underlagt i praksis til hverdag, både inden for sit eget område og kunst- og kulturområdet generelt.
2) Dernæst laver vi en plan. Når vi har opnået viden om de bagvedliggende mekanismer for tingenes tilstand, peger vi på specifikke områder og potentielle tiltag ved de tendenser eller vilkår, som en kulturaktør gerne vil forandre.
Vi opnår indsigter og svar på hvad, hvordan og hvorfor-spørgsmålene ved at bruge kvalitative og/eller kvantitative metoder i vores undersøgelser inden for kunst- og kulturområdet.
Undersøgelsesmetoder afhænger af den viden og de indsigter, man gerne vil opnå
Kvalitative metoder, fx interviews og observationer
Kvalitative metoder såsom interviews og observationer er gode til at svare på hvordan og hvorfor-spørgsmål. Disse spørgsmål stilles, når man ønsker at skabe viden om mekanismer, der ligger til grund for tingenes tilstand, fx hvordan tendensen eller vilkårene viser sig, og hvorfor de eksisterer, som de gør.
Kvalitative metoder kan derudover afdække viden om tendenser og vilkår, som man ikke allerede kender eller har udvalgt på forhånd. Kvalitative metoder giver derfor også mulighed for åbninger og nuancer i menneskers svar, som man ikke kan forudsige. De bruges derfor til at afdække tendenser og vilkår i dybden.
Kvantitative metoder, fx surveys
Kvantitative metoder som fx surveys er velegnet til at få viden om hvad-spørgsmål, fx hvad er udbredelsen af en bestemt tendens eller vilkår, og hvordan og i hvor høj grad fordeler det sig. Kvantitative metoder giver svar, som kan opgøres i tal, sættes i målestok og sammenlignes. De bruges til at skabe viden om parametre, man allerede kender eller har udvalgt på forhånd. Populært sagt er kvantitative metoder gode til afdække bredden af et fænomen, tendens eller vilkår, hvor man på forhånd ved, hvilke parametre man kan gerne vil måle det ud fra..
Mixed-methods: Når det kvantitative og kvalitative går hånd i hånd
Selvom det kvalitative ofte bruges til at afdække dybden, og det kvantitative ofte bruges til bredden, kan de med fordel forenes i en undersøgelse. Fx kan kvalitative elementer i dit survey give nuancer i svarene, mens en kvantificering af de indsigter, du opnår i dine interviews, kan måle udbredelsen af en bestemt tendens eller vilkår. I nogle tilfælde vil det være mest fordelagtigt at udføre to delundersøgelser, hvor en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse kan supplere hinanden og styrke den viden, der skabes på området.
For dig, der vælger Kurana
Vi giver dig mere end bare tal og vox-pop-undersøgelser – vi sætter det i din kontekst med den viden og baggrund, der giver dig/jer som kulturaktør det mest præcise overblik og den bedst mulige plan til at fremme netop din sag og møde netop dine unikke udfordringer.