Hvordan opleves tryghed på Roskilde Festival?
"Det er jo bare roskilde": en undersøgelse af tryghed og utryghed på roskilde festival
I 2018-2020, før Kurana blev født, var vi en del af en forskergruppe bag et studie af, hvad der skaber tryghed og utryghed for deltagerne på Roskilde Festival. Studiet blev foretaget under Syddansk Universitet
Festivalgæster er generelt trygge
I 78% af interviews udtrykkes en generel følelse af tryghed og åbenhed mellem mennesker på festivalen; udsagn som “generelt”, “folk er” og “alle er”, nævnes i sammenhæng med beskrivelser som “tryg”, “respekt”, “søde”, “hensyn”, “fællesskab”, “flinke”, “tilpasse” og “afslappede”
Undersøgelsens data viser, at medieberetninger skaber et fortegnet billede af en grænsesøgende og grænseoverskridende adfærd, som godt nok finder sted på festivalen, men slet ikke i det omfang, som mediedækningen giver indtryk af.
Festivalen tilbyder en ramme for festen, indenfor hvilken festivaldeltagerne forhandler grænser for sjov, omsorg, seksualitet og accept.
Der hersker således en følelse af tryghed på festivalen – elementerne i tryghedsfølelsen er omsorg,
solidaritet og fællesskab. En omsorgskultur, som for mange gæster opfattes som særlig stærkt karakteristisk for Roskilde Festivalen.
vi fandt 3 kilder til utryghed
Der er forskellige zoner, “offentlige pladser”, “camp”, og “telt”, der repræsenterer en tiltagende overskridelse af grænser i fobindelse med tyveri
Både forestillet og egentligt brug af narkotika skaber utryghed. Brug af narkotika opfattes desuden som at melde sig ud af fællesskabet.
Kvinder rapporterer også om at bruge deciderede tryghedsstrategier, når de færdes på festivalen, hvilket oftest involverer andre kvinder.
Undersøgelsen og den efterfølgende rapport blev støttet af Roskilde Festival og Syddansk Universitet.
Du kan tilgå rapporten her.